Over 10.000 europæiske hoteller har sammen anlagt et søgsmål mod Booking.com og kræver erstatning forårsaget af rejseplatformens såkaldte klausul for "bedste pris".

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge hotellerne har klausulen forhindret dem i at udbyde værelser til lavere priser end dem, der er på Booking.com.

Formålet med klausulen har været at forhindre, at kunder finder hotellerne på platformen, men så booker direkte på hotellets egen hjemmeside til en lavere pris.

Hotellerne henviser i søgsmålet til en afgørelse fra EU-domstolen fra 19. september sidste år. Ifølge nyhedsbureauet dpa siger afgørelsen, at klausulen principielt er ulovligt.

Domstolen fandt, at platforme som Booking.com godt kan fungere uden den type regler.

Booking.com er dog ikke enig i hotellernes udlægning af dommen. Det skriver platformen til Ritzau og tilføjer, at afgørelsen ikke åbner for et erstatningskrav.

- Vi vil fortsat vise i retten, hvis nødvendigt, at paritetsklausuler ikke har en konkurrencebegrænsende effekt, lyder det.

Derudover skriver Booking.com, at platformen ikke har modtaget en "formel meddelelse" om et gruppesøgsmål.

Booking.com havde få måneder inden dommen afskaffet klausulen i henhold til Digital Markets Act.

Men de europæiske hoteller mistede penge, mens klausulen gjaldt, lyder det i søgsmålet.

- Europæiske hoteller har længe lidt under urimelige vilkår og for høje omkostninger. Nu er tiden inde til at stå sammen og kræve oprejsning, siger Alexandros Vassilikos.

Han er formand for HOTREC, som er en brancheorganisation for hotel- og restaurant.

- Det her fælles initiativ sender et klart signal: Misbrug af den digitale markedsplads vil ikke blive tolereret af den europæiske hotelbranche, siger han.

Hotellerne kræver erstatning for tab over en periode på 20 år, nemlig i årene 2004 til 2024.

Sagen mod platformen var undervejs længe. I juli sidste år blev Booking.com beordret til at betale en bøde på 413 millioner euro for at have misbrugt sin dominerende markedsposition i landet. Det drejede sig også om klausulen, som blev afskaffet i marts.

En sammenslutning af hoteller i Spanien valgte allerede i 2021 at gøre myndighederne opmærksomme på de mulige brud.

I Spanien havde Booking.com ifølge de spanske konkurrencemyndigheder en markedsandel på op mod 90 procent i en periode.

/ritzau/

Nykredit forventer markant lavere vækst i dansk økonomi i år end tidligere ventet.

I en prognose skriver bankens cheføkonom, Palle Sørensen, at Nykredit nu forventer, at Danmarks bnp vil vokse med 0,9 procent i år mod tidligere ventet 3,5 procent.

Årsagen til den markante nedjustering er blandt andet, at tilbagegangen i første kvartal har vist sig at være større end først antaget.

I slutningen af juni offentliggjorde Danmarks Statistik et revideret nationalregnskab, hvor bnp faldt 1,3 procent i første kvartal.

- Grundlæggende er billedet af dansk økonomi, der de senere år er løbet fra alt og alle, krakeleret - væksten har muligvis været langt lavere, end vi troede. Og kigger vi fremad er udsigterne fortsat tyngede, skriver Palle Sørensen i en kommentar.

Bruttonationalprodukt er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

I den første udgave af nationalregnskabet, som blev offentliggjort i maj, blev tilbagegangen i bnp opgjort til 0,5 procent. Der var dermed tale om en nedjustering på 0,8 procentpoint.

I samme omgang offentliggjorde Danmarks Statistik et revideret nationalregnskab for årene 2021 til 2024.

Den samlede vækst i dansk økonomi for årene 2021 til 2024 er nu beregnet til 11,4 procent mod tidligere 15,9 procent.

Særligt i 2022 og 2023 blev væksten nedjusteret.

Palle Sørensen pointerer, at den markante nedrevision af Nykredits forventninger til væksten i 2025 primært skyldes synet på den historiske udvikling og ikke den fremadrettede.

Handelskrigen mellem EU og USA ventes ifølge Palle Sørensen at ramme en lille, åben økonomi som den danske hårdere end Europas generelt.

Men aftalen mellem de to parter peger alt i alt i retning af et lidt mindre negativt aftryk end frygtet, lyder det.

Omvendt peger Novo Nordisks nylige nedjustering på, at væksten i medicinalindustrien bliver mere moderat end tidligere.

Nykredit forventer, at væksten i bnp i 2026 lander på 1,1 procent.

- Det er ingen katastrofe, men naturligvis heller ikke prangende, skriver Palle Sørensen.

/ritzau/

Der skal skæres fire nuller af den iranske valuta i et forsøg på at styrke landets økonomi.

Det er det iranske parlaments økonomiudvalg, der netop har sagt god for regeringens forslag.

Den iranske rial vil efter reformen fortsætte under samme navn, men en ny rial vil have samme værdi som 10.000 rial lige nu har, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Den nye rial vil bestå af 100 gheran. Den nuværende rial opererer med dinarer som »ører«, men i praksis anvendes disse ikke, fordi deres værdi er så forsvindende lille.

Fjernelsen af de fire nuller skal gøre det lettere at arbejde med rialen til daglig.

Har været på tale i årtier

En valutareform har været på tale i Iran siden 1990erne. Rialen er blevet devalueret betydeligt som følge af de internationale sanktioner mod Iran, og det har ramt den iranske økonomi hårdt samt isoleret Iran fra det globale banksystem.

Søndag krævede det 920.000 rial at få en amerikansk dollar, hvis man vekslede på gaden, men tilbage i april skulle man lægge 1.043.000 rial for samme dollar. Det var dengang ny rekord.

Analytikere påpeger, at det ikke er nok at fjerne nuller fra rialen. Det skal følges op af andre tiltag, så der kommer styr på inflationen, ligesom økonomiske reformer er nødvendige.

Iran har tidligere overvejet at skifte sin rial ud med en helt ny valuta, toman.

Siden årtusindskiftet har lande som Tyrkiet, Rumænien og Zambia alle fjernet nuller på deres valuta, efter at inflationen var løbet løbsk, og det nærmest krævede spande at bære tilstrækkeligt med penge rundt for at foretage de daglige indkøb.

Israel skiftede i 1985-1986 sin gamle shekel ud med en ny, hvor tre nuller blev fjernet.

Det største olie- og gasfund i dette århundrede.

Sådan lyder meldingen fra den britiske energigigant BP, som for nylig har lagt en strategi om, at fossil energi fortsat skal udgøre en betydelig indtægt for selskabet.

Fundet er gjort på dybt vand, omkring 400 kilometer ud for Brasiliens østkyst ved Rio de Janeiro, og er ifølge Gordon Birrell, der er selskabets øverste direktør for olieproduktionen, »BPs største i 25 år«.

Det hidtil største var Shah Deniz-gasfeltet ved Aserbajdsjan i Det Kaspiske Hav i 1999.

Det nye Bumerangue-felt dækker et område på mere end 300 kvadratkilometer og er det tiende oliefund, BP gør i år.

Det ligger på en dybde af 2.400 meter og ser ud til at kunne få en vigtig rolle i BPs ønske om at øge sin olie- og gasproduktion til mellem 2,3 og 2,5 millioner tønder olie om dagen i 2030 og måske skrue yderligere op frem mod 2035.

I 2024 producerede BP lige under 2,4 millioner tønder olie og gas om dagen.

Endnu er det dog for tidligt at sige, hvor store reserver der findes i det nye felt, og BP tør heller ikke vurdere kvaliteten af olien og gassen. Der er dog ifølge Financial Times fundet øgede mængder af CO₂, hvilket kan gøre udvindingen mere kompliceret og dyrere.

Det kan tage mellem fire og ti år at gøre dybvandsfeltet ud for Brasilien klar til produktion, lyder vurderingerne.

Større satsning på olie og gas

BP ejer alle rettigheder til feltet, fordi selskabet var den eneste byder, da rettighederne var på auktion i 2022. Aftalen lyder, at BP skal lægge 5,9 procent af et muligt overskud i den brasilianske statskasse.

Fundet er det andet, BP har gjort i Brasilien i år. Tidligere er der gjort olie- og gasfund i Trinidad, Egypten, Den Mexicanske Golf, Libyen, Namibia og Angola.

BP besluttede i februar at skære ned på sine investeringer i grøn energi og i stedet bruge milliarder af kroner mere hvert år på olie og gas. Ifølge topchef Murray Auchincloss vil BP investere ti milliarder dollar om året i olie og gas, hvilket er 20 procent mere end tidligere planlagt.

Selskabet fik ifølge det britiske dagblad The Guardian under coronapandemien, i 2020, et af sine største økonomiske tab, på 5,7 milliarder dollar, siden det i 2010 havde et underskud på 4,9 milliarder dollar som følge af olieudslippet fra Deepwater Horizon-platformen.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blev BP tvunget til at skille sig af med sin ejerandel i det statslige russiske olieselskab Rosneft. Det kostede BP et tab på 25 milliarder dollar.

Siden har BP investeret stort i vindmølleindustrien, men er blevet presset af de høje omkostninger, og BPs konkurrenter har samtidig udnyttet stigningen i priserne på fossile brændstoffer ved at pumpe mere olie og gas op.

Der har været rygter om, at Shell ville købe BP, men det har Shell benægtet.

Efter en uge med nedjusteringer, en ny topchef og et samlet kursfald på over 30 procent offentliggør Novo Nordisk onsdag sit regnskab for første halvår.

Og her vil investorer og analytikere holde øje med ny information om selskabets udfordringer med kopiproducenter i USA.

Det fortæller Søren Løntoft Hansen, som er senioranalytiker i Sydbank og blandt andet følger medicinalindustrien.

- Investorerne vil gerne høre, hvordan Novo Nordisk har tænkt sig at adressere de udfordringer, selskabet har på det amerikanske marked, siger han.

Tirsdag i sidste uge nedjusterede Novo Nordisk sine forventninger til salgsvæksten i år fra et spænd på 13 til 21 procent til 8 til 14 procent.

Det skyldtes blandt andet, at fortsat salg af Wegovy-efterligninger presser væksten i USA.

I USA er det lovligt for såkaldte compounders at producere og sælge kopier af medicin, som der er mangel på. Det er også lovligt at sælge versioner, som er lavet ud fra en patients særlige behov.

I den første del af 2025 var der mangel på Wegovy, men det lykkedes Novo Nordisk at skrue så meget op for produktionen, at midlet blev taget af mangellisten.

Dermed skulle salget af kopivarianter af Wegovy som følge af mangel stoppe senest 22. maj. Men ifølge Novo Nordisk finder salget fortsat sted under dække af at være lavet ud fra personers særlige behov.

I forbindelse med nedjusteringen lød det fra Novo Nordisk, at selskabet forfølger "adskillige strategier, herunder søgsmål, for at beskytte patienter fra kopier af "semaglutid"-midler".

Ud over kopimarkedet vil investorerne ifølge Søren Løntoft Hansen også have fokus rettet mod, hvordan Novo Nordisk vil investere i andre salgskanaler end de klassiske, som typisk går gennem forsikringsselskaber.

Han forklarer, at markedet for vægttabsmidler minder mere om et forbrugsmarked, hvor modtagerne er forbrugere, end et traditionelt medicinmarked, hvor der er tale om patienter.

Novo Nordisk nedjusterede også sine forventninger til væksten i forbindelse med sit regnskab for første kvartal.

Og efter to nedjusteringer inden for relativt kort tid er investortilliden ikke på sit højeste.

- Der er ingen tvivl om, at tilliden har lidt et stort knæk. Der ligger en stor opgave for Novo Nordisk i forhold til at få genetableret den tillid, siger Søren Løntoft Hansen.

/ritzau/

Så er fanden løs i aktiegade.

Det brandvarme amerikanske aktiemarked får nemlig endnu en gang investorer og analytikere til at advare om en aktieboble.

For mens Donald Trump kaster om sig med trusler mod stort set alle lande i verden – og mod formanden for den amerikanske centralbank – og senest har fyret chefen for det amerikanske statistikbureau, sætter det ledende S&P 500-indeks rekord efter rekord.

På blot fire måneder er indekset steget med 25 procent. Det mere teknologitunge Nasdaq-indeks er steget med 33 procent.

Men det er begrænset, hvor længe en fest kan vare, inden tømmermændene kommer. Og noget kunne tyde på, at festen har taget overhånd.

For hos en lang række investorer bimler og bamler advarselslamperne. Og snakken om en aktieboble er igen blusset op.

Særlig type aktier vinder frem

Det er særligt genkomsten af de såkaldte meme-aktier, der får de røde flag til at blafre hos investorerne.

Meme-aktier er aktier, der opnår nærmest kultstatus på sociale medier, uden at virksomheden nødvendigvis har spændende nøgletal, store nyheder eller lyse fremtidsudsigter.

I 2021 bragede aktierne i den fallerede amerikanske spilbutik GameStop pludselig i vejret. Det vakte stor opmærksomhed og forundring i hele finansverdenen.

Nu ser vi tegn på, at den historie er ved at gentage sig. For eksempel er aktierne i den amerikanske onlineejendomsmægler Opendoor Technologies steget med 300 procent på blot en måned. Det sker på trods af, at den perfekte storm er på vej mod det amerikanske boligmarked. Siden indgangen til 2022 er Opendoor-aktien dog blevet nedsablet med 85 procent.

The Wall Street Journal beretter også om enorme kursstigninger i en række andre meme-aktier. De tyder på, at investorerne igen har fået smag for børsspekulation. Krispy Kreme, online bilplatformen Carvana, Avis og Aeva, der udvikler teknologi til selvkørende biler, er blandt de aktier.

Og så tilbage til det med de spændende nøgletal og indtjening.

For det tyder heller ikke på, at gode nøgletal og indtjening betyder det store for investorerne i meme-aktierne. Kigger man på de 3.000 største amerikanske virksomheder – Russell 3.000-indekset – er 33 aktier tredoblet siden markedet bundede i april. Kun seks af dem har ifølge det amerikanske investeringshus Bespoke Investment Group tjent penge det seneste år.

Rødglødende kryptovalutaer

Det er dog ikke kun meme-aktierne, der er steget med raketfart. Verdens to største kryptovalutaer, bitcoin og ethereum, er de seneste uger også braget op.

I løbet af juli løb Donald Trumps selverklærede »kryptouge« af stablen, hvilket for alvor skabte store forhåbninger hos de investorer, der har kylet penge efter kryptovalutaerne.

Men The Wall Street Journal hæfter sig ved, at en helt ny gruppe af købere er dukket op på markedet for kryptovalutaer. Nemlig børsnoterede selskaber, der som en moderne Joakim von And opbygger enorme lagre af bitcoin og på den måde gør bitcoin til en forretningsmodel.

En af de virksomheder er amerikanske MicroStrategy, der ejer flere end 600.000 bitcoin til en værdi af mere end 450 milliarder kroner. Donald Trumps selskab Trump Media & Technology Group har bitcoin for mere end 12 milliarder kroner.

Det rejser et spørgsmål om, hvad en virksomhed egentlig er værd, hvis dens vigtigste aktiv er en beholdning af kryptovalutaer, der er kendt for store udsving. For det kan give ekstreme udsving i virksomhedernes indtjening.

De dyre aktier

Og så vender vi tilbage til indtjeningen.

En af bekymringerne hos analytikere verden over har været, at indtjeningen i de amerikanske virksomheder har været drevet af en håndfuld store teknologiselskaber. Det er den stadig – og vil fortsat være det i de kommende kvartaler.

Men selvom De Fantastiske Syv (Apple, Amazon, Alphabet, NVIDIA, Meta, Microsoft, Tesla) fortsat udgør tæt på halvdelen af S&P 500-indekset, er flere virksomheder begyndt at bidrage til aktieopturen.

Antallet af aktier i S&P 500-indekset, der handler til en højere pris, end hvad de gennemsnitligt har gjort de seneste 50 dage, er nemlig oppe i et niveau, der ikke er set siden før den store aktieoptur, der fulgte i kølvandet på Donald Trumps valgsejr i efteråret 2024. Selvom analytikere anser dette mål som et tegn på en holdbar optur, er der alligevel årsag til bekymring.

For aktierne er fortsat dyre. Meget dyre. Faktisk er det inflationsjusterede price-earnings nøgletal på noget nær det højeste niveau nogensinde. Og det betyder, at risikopræmien på aktierne er tæt på at være ikke eksisterende. Risikopræmien er det ekstra afkast, som investorerne får for at investere i aktier frem for obligationer. Det er som regel ikke et godt tegn, når den præmie forsvinder. Og det er derfor, at flere investorer nu hejser advarselsflaget.

Økonomien har det godt. Eller hvad?

Også på den økonomiske front har advarselsflagene i længere tid været hejst.

Højere inflation, lavere vækst og et afmattet arbejdsmarked var blandt bekymringerne ved Donald Trumps handelskrig.

Men indtil i sidste uge havde ingen af de advarsler, som økonomer i månedsvis har råbt op om, materialiseret sig i de hårde data. Sådan var det frem til sidste uge.

For inflationen er lige pludselig begyndt at stige igen. Og fredag kom så en af de mest bemærkelsesværdige jobrapporter i flere år. For pludselig så de to foregående rapporter meget værre ud end først antaget – beskæftigelsen blev revideret ned med en kvart million.

Det var noget nær det værst tænkelige for Trump – og for den amerikanske økonomi.

»Det er interessant, at vi ser sådan en optimisme i markederne, når jobvæksten tydeligvis er svag,« lyder det fra Callie Cox, der er chefstrateg i den amerikanske formueforvalter Ritholtz Wealth Management til The Wall Street Journal.

For når arbejdsmarkedet først er vendt, er det som regel ekstremt svært at vende om igen.

Om det ender med en aktieboble, kan kun tiden vise. Flere aktieinvestorer er dog begyndt at udtrykke skepsis. En skepsis, som obligationsmarkedet længe har haft.

God morgen og velkommen til tirsdagens Business-overblik! 

Pensionsgiganten ATP koster danskerne dyrt og bør nedlægges, mener pensionsekspert Jørgen Svendsen.

5,7 millioner danskere går hvert eneste år glip af omkring ti milliarder kroner, fordi de er tvungne medlemmer af ATP, der investerer pensionsformuerne mere konservativt end andre pensionsselskaber, skriver Finans. Desuden går staten årligt glip af halvanden milliarder kroner årligt i pensionsskat og mister dertil et stort skatteprovenu, når danskerne som pensionister får opsparingen udbetalt, idet de mistede, årlige milliardafkast giver markant lavere pensionsopsparinger.

Ifølge Jørgen Svendsen, der er indehaver af Aktuarbaseret Forsikrings- og Pensionsrådgivning, bliver udviklingen kun værre med tiden.

Lektor Henrik Ramlau Hansen fra Copenhagen Business School opfordrer til, at investeringsmåden »laves om, så danskerne får et bedre afkast fra ATP fremover«.

Status på markederne

Dagens vigtige

Investorer forventer svar fra Novo. Investorer i Novo Nordisk er bekymrede for, om medicinalgiganten kan genvinde terræn efter det frie fald for aktiekursen. Særligt spørgsmålene om efterligningsmedicin vil være i fokus, når regnskabet for 2. kvartal fremlægges onsdag. »Vi savner transparens,« siger chefporteføljeforvalter Morten Gregersen fra Formuepleje til Børsen, og også andre investorer kritiserer Novos kommunikation. Private investorer hamstrer dog Novo-aktier som aldrig før, viser tal fra Saxo Bank og Nordnet.

**

August har ødelagt Trumps økonomiske fortælling. Juli var Trumps måned, men august begynder med en helt anden virkelighed. Svage jobtal, faldende dollar og en politisk desperat fyring giver pludselig indtryk af en langt mere skrøbelig position, end som det så ud for bare en uge siden, skriver Berlingske.

**

Kritik af magtspil har ikke påvirket jagt på ny Novo-topchef. Lars Rebien Sørensens rolle i Novos nylige tronskifte har mødt kritik fra eksperter i selskabsledelse. Men det har ikke påvirket jagten på en ny topchef, siger eksperter, som bakkes op af en kilde med kendskab til processen, skriver Berlingske.

**

Trump øger indisk straftold efter russiske oliekøb. Indien vil få »markant« højere straftold på importvarer til USA som følge af landets køb af store mængder russisk olie, som efterfølgende er »solgt på det åbne marked med stor profit«. Det siger USAs præsident Donald Trump ifølge Financial Times og nyhedsbureauet Bloomberg, efter at det ikke er lykkedes at opnå en aftale. Trump har ikke meldt straftoldsatsen ud. Indien har siden 2023 været det største marked for russisk råolie. Landet importerer omkring 50 procent mere russisk olie, end Kina gør.

God tirsdag!

Aktiekursen i forsvarsfirmaet Rheinmetall fik mandag et nøk opad på tre procent.

Årsagen var med al sandsynlighed en stor ordre fra det tyske militær, Bundeswehr. 

Bundeswehr vil købe knap 1.400 militære køretøjer til en værdi af 5,75 milliarder kroner ifølge Euronews.

Ud af de mange køretøjer skal Rheinmetall levere 425 UTVer, som er ikke-pansrede lastbiler, der kan anvendes i områder med lav risiko.

Der har været rygter om tysk storindkøb af militært isenkram hos blandet andet Rheinmetall siden slutningen af juli.

Det skriver både Reuters og Bloomberg. Ifølge Bloombergs anonyme kilder vil Tysklands parlament skulle godkende køb af 8.500 køretøjer og 20 Eurofighter jagerfly inden året er omme.

Ifølge Reuters' oplysninger er tallet på 6.500 køretøjer.

Tyskland har forpligtet sig på at bruge 3,5 procent af BNP på militære udgifter i 2029, og Tysklands kansler Mertz fik i marts i år undtaget militære udgifter fra Tysklands gældsgrænser.

Det estimeres, at Tyskland vil bruge 128 milliarder kroner mere på militær end i 2025. Det skriver Reuters.

Rheinmetall har ifølge Euronews været en af de firmaer, der har tjent mest på Europas oprustning. Siden årsskiftet er aktien steget med knap 190 procent.

Italien skruer bissen på. Nu skal ubetalt skat og trafikbøder for milliarder af euro kradses ind, for både staten og kommunerne mangler penge.

Finansminister Giancarlo Giorgetti har derfor kastet sig over at få oprettet en ny national myndighed, der skal hjælpe kommunerne med at få skyldnerne til at betale.

Det er på tale at lade kommunerne få større mulighed for at forhandle med skatteskyldnerne, så pengene kan komme i hus, skriver den britiske finansavis Financial Times.

»Effektiv styring af skatteinddrivelsen vil ikke kun lette det økonomiske tryk på lokale myndigheder, men også styrke deres evne til at imødekomme borgernes behov,« siger Giancarlo Giorgetti.

187 milliarder kroner ude at svømme

Lige nu har kommunerne udeståender på i alt 25 milliarder euro (186,6 milliarder kroner) i ubetalt skat, afgifter og bøder. Imidlertid vurderes det, at kun omkring seks milliarder euro (44,8 milliarder kroner) rent faktisk kan inddrives, fordi gælden i mange tilfælde er for gammel, eller skyldnerne i mellemtiden er døde.

Samtidig vurderes det, at 15-18 procent af de flere end 7.800 italienske kommuner er under økonomisk pres.

Dette lægger ekstra pres på den italienske regering, som risikerer at skulle betale for at sikre, at de basale tjenester og den grundlæggende offentlige service fungerer. Regeringen er selv ved at få bugt med landets budgetunderskud og samtidig leve op til NATOs krav om et større forbrug på forsvaret.

Flere kommuner har taget initiativer for at få processen skruet op i fart, så skyldige penge kan komme ind. Det sker blandt andet med særlige mobilapps, som gør det lettere at kommunikere med borgerne, og hvorigennem kommunen kan sende påmindelser om rettidig betaling af skat, ligesom man hurtigere kan betale sin skattegæld på en let måde.

Storbyen Torino har skruet bissen ekstra på og truer nu med at fratage lokale handlende deres licenser til at drive forretning, hvis ikke de indgår en gældsaftale, såfremt de skylder mere end 50.000 euro (373.000 kroner).

De såkaldte robottaxier er allerede rullet ud i de fleste kinesiske storbyer.

Nu vender de selvkørende biler kølerhjelmen mod Europa. 

Den kinesiske tech-gigant Baidu er gået sammen med amerikanske Lyft. De to virksomheder vil sætte selvkørende taxier på vejene i Europa allerede fra 2026.

Det skriver CNBC og Reuters.

De selvkørende taxier skal have deres debut i Tyskland og Storbritannien. Der mangler dog stadig de sidste regulatoriske godkendelser, før robottaxierne kan forlade garagen.

Den engelske regering har ifølge Reuters skruet op for hastigheden for den administrative proces og forventer, at briterne kan bestille en robottaxi fra foråret 2026.

Kinesisk teknik og amerikansk service

Baidu, der er den kinesiske pendant til Google, har allerede over 1000 robottaxier spredt ud over 15 byer på verdensplan.

Heriblandt Beijing,  hvor indbyggernes siden 2021 har bestilt taxier uden chauffør.

Det er Baidus elektriske RT6-robottaxaer, der stilles til rådighed i Europa. Det bliver Lyft, som vil stå for booking-platform, kundeservice og logistik. 

Lyft købte torsdag mobilitetsappen FreeNow for 1,2 milliarder kroner og trådte hermed ind på det europæiske transportmarked. Det vides endnu ikke, om europæerne vil kunne bestille robottaxier fra netop denne app.